HELPS Danish Text

Mennesker med psykiatriske sygdomme har en højere forekomst af alvorlig fysisk sygdom end den almene befolkning. Bivirkninger af den antipsykotiske medicin og muligvis anden medicinering er en af årsagerne til dette alvorlige fund. En anden årsag er livsstile som rygning, usund kost, mangel på motion, alkoholmisbrug samt levevilkår som f.eks. skadeligt miljø og dårlige boligforhold.
Indtil videre eksisterer der ingen nævneværdig systematisk fremgangsmåde til sundhedsfremmende foranstaltninger for mennesker med psykiatriske sygdomme. I den europæiske union er der store forskelle i levevilkår og i omfang og kvalitet af sundhedsydelser på tværs af de forskellige medlemslande. Som følge heraf kan risikoen for problemer indenfor somatisk sundhed variere og mulighed for intervention være vidt forskellig i medlemslandene.

HELPS-projektet sigter mod at opbygge et europæisk netværk af eksperter og et informationssystem med det mål at forbedre det fysiske helbred for beboere på social- psykiatriske institutioner. Til indsamling af information omkring forekomsten og årsagerne til fysisk sygdom i gruppen af psykiatriske patienter og for at undersøge rækkevidden af tidlig diagnose og forebyggelse vil der blive gennemført Delphi-øvelser, fokusgruppeinterwievs og foretaget systematisk litteratur evaluering.
I Delphi-øvelserne vil psykiatere og andre sundhedseksperter fra de medvirkende lande blive bedt om at fremskaffe information omkring forekomsten og årsagerne til fysiske helbredsproblemer hos patienter fra psykiatriske institutioner, desuden ønskes information om tilgængelige evalueringsteknikkers relevans, tilgængeligheden af sundhedsfremmende programmer og udstrækningen af programmernes gennemførelse.
Fokusgruppeinterwievs vil blive foretaget i institutioner i hvert af de medvirkende lande. Der skal indsamles information omkring patienternes og personalets subjektive opfattelse af problemerne omkring patienternes fysiske helbred. Yderligere indsamles viden om patienternes og personalets mening om årsagerne til patienternes dårligt helbred, og hvorledes de mener, dette kan kontrolleres. Endvidere indsamles information omkring patienternes og personalets vilje til at engagere sig i sundhedsfremmende aktiviteter, og deres evaluering af og anvendelighed af rutinemæssig måling og interventionsprogrammer for sundhedsfremme. Resultaterne fra disse interwievs vil blive overført til et elektronisk informationssystem (Sundhedsfremmeværktøjet). Systemets anvendelighed vil blive afprøvet i psykiatriske og sociale institutioner på tværs af de medvirkende lande.